KEYBO.dk
Log på  Du er ikke logget på
Error loading MacroEngine script (file: /cart/mini-cart.cshtml)
KEYBO.dk  

Nu er det attraktivt at købe sommerhus

Det er attraktivt at købe sommerhus lige nu, de har i de senere år været presset ned i pris og så er den lave rente et stort plus.

I år er det billigere end nogensinde at købe og finansiere sommerhus på grund af prisfald og lave renter.

Nu er sommeren over os, og det vækker hos mange lysten til at få sit helt personlige fristed med plads til både urtehave og hængekøje.

”Hvis man har mulighed for at købe sommerhus, så er timingen rigtig god i år. De seneste års prisfald på sommerhuse og det lave renteniveau har nemlig gjort det mere attraktivt end nogensinde at købe sommerhus,” siger privatøkonom Brian Rasmussen, Arbejdernes Landsbank.

Priserne er faldet med ca. 26 procent på landsplan siden 2007, så vi er på niveau med priserne i starten af 2005, viser analyse fra Arbejdernes Landsbank. I 2007 var salgsprisen for et 80 m2 sommerhus på landsplan i gennemsnit ca. 1,450 mio. kr. I 2014 var det ca. 1,075 mio. kr.

For købere er der tilmed gode chancer for at opnå afslag i prisen. Ifølge analysen blev der i 2014 i gennemsnit givet 8,5 procent i afslag på landsplan.

Mere gang i salget

Sidste år kom der mere gang i salget, og antallet af sommerhushandler blev i 2014 det højeste siden 2007. De foreløbige tal for 2015 melder om endnu flere handler nu end på samme tidspunkt sidste år, men udbuddet og udvalget af sommerhuse er fortsat stort.

Udover de lave boligpriser er renterne som bekendt også dykket til rekordniveau, så man kan låne 1 mio. kr. til et sted mellem ca. 600 kr. og 3.700 kr. efter skat om måneden – alt efter låntype og med/uden afdrag.

Sommerhus 2

Drømme og økonomi skal hænge sammen

Arbejdernes Landsbank råder til, at man forbereder jagten på sommerhuset grundigt, så økonomi og drømme hænger sammen.

”Det er vigtigt fra starten at skabe sig et overblik over, hvad man har råd til at købe, så man fx ikke spilder tid og energi på at kigge på sommerhuse, der ligger over ens budget. Her kan banken hjælpe med at få overblik over økonomien og lave beregninger, så man ved, hvad man skal gå efter. Den gode nyhed er samtidig, at finansieringen p.t. er historisk lav, så man kommer langt for pengene,” siger privatøkonom Brian Rasmussen.

Arbejdernes Landsbank har eksperter, som kan hjælpe med at vurdere forhold som beliggenhed, husets stand og eventuelle lokalplaner for området.

Ansvarlige råd til køb af sommerhus:

  • Gør dine behov op. Er drømmen f.eks. et afstressende fristed – eller et gør-det-selv-projekt?
  • Få lagt et realistisk budget for din økonomi sammen med din bank
  • Få evt. en bygningssagkyndig til at gennemgå huset
  • Tag salgsopstillingen med i banken og få en vurdering af prisen og finansieringen
  • Få evt. dit forsikringsselskab til at gennemgå sommerhuset, så du er sikker på, at det kan forsikres uden for mange forbehold
  • Tag forbehold for alle uafklarede spørgsmål på købsaftalen.
 
 
Ejendomsmæglere på KEYBO.dk     Boligleksikon
KEYBO.dk - kontakt Johnnie Ankjær – 21 44 18 18