Køberguide

Vi har skrevet KEYBO`s køberguide, så den tilgodeser dig som køber med gode råd og generel viden om køb af bolig. Vi har ikke fokus på, hvilke krav banker, forsikringsselskaber og ejendomsmæglerne synes du skal opfylde.

Vores køberguide er til dig som er:

UNG - køberguiden til de unge, der skal købe bolig for første gang.
ERFAREN - køberguiden til dig, der har købt før, og skal rykke videre i større bolig - typisk hus.
FORÆLDRE - køberguiden til forældrene, der køber bolig til børnene.
 
Interessen og lysten til ny bolig spirer!
Der kan være mange grunde til, at lysten til en ny bolig spirer
• værelset hos far og mor er blevet for trangt, eller mor og far vil gerne hjælpe dig til egen bolig.
• du har boet i en mindre lejlighed og vil gerne have en større.
• du har i forvejen en ejerbolig, men har brug for mere plads til at rumme familien.
• du har brug for mindre plads.
• du har lyst til, at der skal ske noget nyt.
 
Hvordan finder jeg min nye drømmebolig og hvor starter jeg?
De fleste starter med at surfe på internettet og søgningen i denne fase er jo en herlig ting, for man behøver ikke være begrænset af økonomi og praktiske ting.

Når du har fundet nogle boliger, du godt kunne forestille dig at bo i, er det en god ide, at se lidt på din økonomi. Og det behøver ikke være så svært.

Mulighedernes land eller begrænsningens kunst?
De fleste har nok fået tudet ørerne fulde af, at de skal kontakte banken og få et boligkøberbevis.
Det er altid klogt at få styr på økonomien, men banker og realkreditinstitutter ser meget forskelligt på, hvor meget du kan/må købe for.

En god køberrådgiver har engang sagt til mig, at den klogeste måde at se på sine økonomiske muligheder, er at lave et lille budget for sig selv. Det skal gå ud fra den økonomi du har nu, og det handler meget om vaner.

Hvis du for eksempel er vant til at bruge 10.000 kr. på egetforbrug (rådighedsbudget), altså mad, tøj og forlystelser og efter et boligkøb skal reducere dit rådighedsbudget med mere end 30 % - så skal du nok tænke dig godt om.

Flere netbanker deler dine faste udgifter fra budgetkontoen op, så du hurtigt kan få et overblik over, hvad du bruger dine penge til. Der kan jo være udgifter, som du kan udelade i forbindelse med et køb - måske har du sparet op eller kan spare penge på transport.

En simpel metode til at se, om du har råd til en bolig er, at tage den nuværende udgift til husleje ud af budgettet og indlægge det, der i ejerboligsprog hedder "ejerudgift" og udgiften til finansiering af købet ind (de fleste mæglere annoncerer med en "standardfinansiering").

Hvis dit rådighedsbudget så stadig holder sig inden for et acceptabelt niveau, så kan du drømme videre.

Næste skridt kan være at få et tilbud fra flere finansieringskilder, altså banker og kreditforeninger. Og det er en god ide at få tilbud fra flere, jeg har set købergodkendelser, der afveg mere end 400.000 kr. i kontantkøbesum på en kunde.

Når du indhenter finansieringstilbud, så bed banken/kreditforeningen om at give dig et endeligt lånetilsagn, som er godkendt af finansieringskildens kreditkontor.

Hvis banken først vil regne på din økonomi, når du har besluttet dig endelig for en bolig, så find en anden. I disse tider må banker og kreditforeninger være på forkant, og de kan, hvis de vil have en forretning, gøre sig umage og regne eksempelvis på en de boliger, du drømmer om. Det vil give et udmærket udgangspunkt for at vurdere din økonomi og dine mulige boliger.

Få altid tre tilbud på finansieringen.
Prisen på at låne penge kan være meget forskellig. Så spørg din nuværende bank, men få også et alternativt tilbud. Du kan trykke på linket nedenfor til BRFKredit, som tilbyder at mødes med dig, hos dig og gennemgå din økonomi, ligge budget og tilbyde en finansiering af dit boligkøb. Du kan også trykke på linket til Arbejdernes Landsbank, som har mange gode tradtionelle banktilbud på finansieringen. Men husk at få flere tilbud og tjek altid "kiloprisen" på lån ÅOP.

Køberrådgivning - vejen til bedre bolighandler
Du vil typisk vælge din nye bolig med udgangspunkt i følelser - en køberrådgiver vil se på købet med mere nøgterne øjne og kunne gennemskue, om lejligheden er et fornuftigt køb uden at forholde sig til udseende, stil og følelser.

Her ville de fleste køberguider gå ind og fortælle om, hvad du bør undersøge. De fleste købere vil nok hellere være fri for at se på en masse kedelige referater fra den årlige generalforsamling, så mit råd vil være at tage kontakt til en professionel køberrådgiver - det kan være en advokat eller en ejendomsmægler.

Køberrådgivningen behøver ikke at være dyr, og de fleste tilbyder "intet køb - ingen regning".
Du kan få tre tilbud på køberrådgivning ved at trykke på 3T. Det koster ikke noget.