Bo Østlund skriver for KEYBO

Journalist og videojournalist Bo Østlund skriver de inspirerende artikler til KEYBO og vil også snart begynde at producere webfilm til sitet.
Bo Østlund har 37 års erfaring som uddannet journalist, han har som freelancejournalist skrevet for og til stort set alle danske landsaviser, magasiner og ugeblade, fra Politiken over Hus Forbi og Ud & Se til Jyllands-Posten.
Han er tillige forfatter til 20 anmelderroste bøger – heraf fire på sit eget forlag, Forlaget Heatherhill.
Mest biografier om kendte danskere, men også historiske bøger og værker om bl.a. udvandring til Amerika og angrebet på Pearl Harbor med fokus på to unge danske marinesoldater, han efter et langvarigt og omfattende efterforskningsarbejde fandt i de amerikanske arkiver, og som blev dræbt på hvert deres slagskib dén morgen i 1941.
Forlagets første og største udgivelse var bogen ’Skilleveje’ fra 2006. I dette værk vendte 28 kendte danskere tilbage til deres barndoms gade, hvor de ærligt og uden filter på Memory Lane fortalte om, hvordan deres barndom havde formet dem som mennesker på godt og ondt. Bogen endte som en bestseller med et salg på 30.000 eksemplarer.
Bogen kan i dag erhvervs som elektronisk e-bog i alle landets netbogbutikker.
Bo Østlund skrev i 2009 også en bog om sin egen opvækst i den lille nordfynsk landsby, ’Strawberry Fields Forever’ på Politikens Forlag,
Det er muligt at læse om Bo Østlunds arbejde, bøger, film og kompetencer på hans hjemmeside
Her ligger der oså stærke anbefalinger fra Michael Falch, Allan Olsen, Søs Egelind, Flemming Jensen, Anne Dorte Michelsen, Marianne Jelved, og Mogens Lykketoft og mange andre kendte samarbejdspartnere, ligesom hjemmesiden også rummer en meget besøgt blog, hvor journalisten og forfatteren løbende skriver om livet, døden, kærligheden og alt det andet vigtige her i tilværelsen.