KEYBO.dk
Log på  Du er ikke logget på
Error loading MacroEngine script (file: /cart/mini-cart.cshtml)
KEYBO.dk  
 

Få 3 tilbud

Er du i tvivl om hvilken ejendomsmægler du skal invitere til at vurdere din bolig? Det kan KEYBO hjælpe dig med og det er helt gratis, En Keybo medarbejder ringer dig op, vi afklarer dine forventninger og finder de bedst egnede ejendomsmæglere.

Bestil her

Grønningen 5
5230 Odense M

Sag:1413
Ejendomstype
Villa
Økonomi
Kontantpris
kr. 7.350.000
Arealer m.m.
Boligareal
178 m2
Bebygget areal
89 m2
Grundareal
660 m2
Garageareal
17 m2
Andet
Opførelsesår
1931
Liggetid
12
Kvadratmeterpris
kr. 41.292
Energimærke
E
Oprettet
17-09-2021
Opdateret
30-09-2021

Få et godt boligkøb

Vi kan hjælpe dig med
rådgivning og
attraktiv finansiering

 

Få et tilbud

Energimærke, Tilstandsrapport og Eleftersyn til 8.848,-

Beskrivelse

Smuk rødstensvilla i Hunderupkvarteret udbydes til jer, der er på udkig efter en ejendom, hvor man kan flytte direkte ind. I får her en bolig, som både er hyggelig, når I er jer selv, og velegnet til selskaber. Jeres gæster vil elske, at stilen er så rolig og selvfølgeligt elegant, at man umiddelbart føler sig godt tilpas. Harmoni over hele linjen. De to stuer med skydedøre imellem har en loftshøjde på tre meter, og der er stukkanter og rosetter til lysekroner. På gulvet ligger der velholdte parketgulve i sildebensmønster, og vinduerne er de helt rigtige med små sprosser. Desuden smagfulde radiatorskjulere. Der er masser af skønt lysindfald fra flere verdenshjørner, og den ene stue munder ud i en havestue, som medvirker til at fremhæve den gode og lyse stemning. Moderne herskabeligt med et stærkt touch af hygge.

Køkkenet støder op til stuen. Det er cirka ti år gammelt og falder gnidningsløst ind i stilen med sit lyse møblement og sorte gulv. I får desuden en præsentabel hall, et lille vindfang og et praktisk placeret gæstetoilet på etagen. Ovenpå får I tre værelser og et stort badeværelse med kar og to håndvaske. Fra det største værelse er der dør til en østvendt altan, hvor det er oplagt at indtage en fredelig kop morgenmokka i weekenden, inden resten af huset opdager det. I får lækre snedkerlavede skabe på to af værelserne og to walk-in garderober. Ved siden af soveværelset er der en repostue, der er er velegnet til kontor eller måske værelse til en lille ny, der kan være tæt på de vokse om natten. Kælderen er meget anvendelig og indrettet med flere disponible rum, bad og vaskerum, ligesom her er en ret dejlig vinkælder og et praktisk viktualierum.

Haven er flot afgrænset af høje træer, så I kan opholde jer helt privat uden at skulle spekulere på nysgerrige blikke. Plænen gør sig indbydende til med sine organiske former, som giver et godt modspil til husets mere rette linjer og medvirker til at gøre det attraktivt at opholde sig her, både når man er sig selv, og når I byder op til fest, hvor gæsterne kan bevæge sig mellem stuerne, den store terrasse med udgang fra både køkken og udestue og videre rundt på plænen. Om foråret lyser tulipantræet op med sit imponerende blomsterflor, ligesom bonderoserne også bidrager til at sætte kulør på tilværelsen i haven. I vil også bemærke det store, ikoniske træ i forhaven, der er med til at give grunden sin helt egen karakter.

Ejendommen er beliggende på en rolig vej i et lukket vænge, så børnene har mulighed for at lege trygt udenfor. Kvarteret er karakteriseret ved et venligt naboskab, der styrkes gennem årlige vejfester. Hunderup er et populært område, hvor I bliver forkælet med smukke omgivelser og nærhed til dette meste. I kan slentre til centrum af Odense, hvor I har alle de kulturelle institutioner, gode spisesteder og butikker med det hele. I bor også med kort afstand til tennisbaner, OBs smukt beliggende baner og svømmeklubben. Her er desuden alt, hvad hjertet kan begære af rekreative områder som Zoologisk have, Odense Å og Munkemosen. Og som måske vigtigst af det hele, kan børnene gå til skole uden at skulle krydse store veje. Velkommen til Hunderup og en villa med høj herlighedsværdi.
 
Ejendomsmæglere på KEYBO.dk     Boligleksikon
KEYBO.dk - kontakt Johnnie Ankjær – 21 44 18 18