KEYBO.dk
Log på  Du er ikke logget på
Kurven er tom
KEYBO.dk  
 

Få 3 tilbud

Er du i tvivl om hvilken ejendomsmægler du skal invitere til at vurdere din bolig? Det kan KEYBO hjælpe dig med og det er helt gratis, En Keybo medarbejder ringer dig op, vi afklarer dine forventninger og finder de bedst egnede ejendomsmæglere.

Bestil her

Bygvænget 7
4681 Herfølge

Sag:9458
Ejendomstype
Villa
Økonomi
Kontantpris
kr. 2.612.500
Arealer m.m.
Boligareal
125 m2
Bebygget areal
144 m2
Grundareal
970 m2
Garageareal
32 m2
Andet
Opførelsesår
1969
Liggetid
120
Kvadratmeterpris
kr. 20.900
Prisændring
-%
Energimærke
D
Oprettet
12-01-2018
Opdateret
13-05-2018

Få et godt boligkøb

Vi kan hjælpe dig med
rådgivning og
attraktiv finansiering

 

Få et tilbud

Energimærke, Tilstandsrapport og Eleftersyn til 8.848,-

Beskrivelse

Bygvænget 7, Herfølge

I et hyggeligt villakvarter med begrænset trafik og hvor landsbysamfundet stadig er bevaret slår vi nu dørene op i yderst præsentabel gulstensvilla med hvide døre og vinduer, hvor udearealerne står knivskarpe og tilmed er overskuelige at holde. Med store flisebelagte områder og knust granit i kombination med stor, græsgrøn plæne er vedligeholdelsen holdt på et minimum og familien vil få tid til at nyde den ny adresse og ikke mindst hinanden. Her i haven kan familien give den max. gas for hvad gælder boldspil og leg, hygge og ikke at forglemme jord under neglene. I baghaven venter nemlig det dejligste drivhus, som når foråret viser sig - straks melder klar til tomatplanter, agurker, krydderurter og hvad man ellers måtte have lyst til at forsøge sig med som selvforsynende. Friske grøntsager fra køkkenhaven er en fornøjelse sommeren igennem og udover drivhuset findes også køkkenhave, hvor kartoffeldyrkning vil være oplagt eller måske er det de mere specielle gourmetgrøntsager der skal prøves kræfter med. Det lukkede terrasseområde giver gode betingelser når sommeren melder sin ankomst og de lange sommeraftener skal nydes udendørs. Her kan I glæde jer til middag under åben himmel i lanternernes skær, alt i mens grillen knitrer og Rødhalsen synger sin aftensang. Når det hen mod sensommeren begynder at blive lidt køligt om aftenen kan man nemt trække indenfor i den skønne udestue på. Herfra kan haven og udelivet betragtes og forår og efterår vil den plankebelagte udestue på19 kvm. betragtes som et ekstra rum i planløsningen.

Tiden er kommet til en tur ind i det lille vindfang, som fint fordeler til lille gæstetoilet med charmerende terrazzogulv, et værelse samt fordelergangen, som således giver adgang til ejendommens resterende rum. Dør om dør med vindfanget ligger bryggerset. Her er vaskesøjlen placeret og udover grovvask findes også her fra adgang til fyrrummet.

Det helt åbne og særdeles lyse køkken-alrum er som skabt for børnefamilien. Her kan kokkereres i køkkenet samtidig med, at der holdes et vågent øje med livet omkring det lange plankebord, hvor dagens lektier eller anden eftermiddagsaktivitet finder sted. 2 mindre vinduer højt oppe sikrer hygge og intimitet omkring spisebordet og bidrager tillige med skønt dagslys i rummet. Skabslåger og elementer i hvidt, hvide klinker og en lækker lys bordplade danner rammen om et lyst og dejligt køkken, hvor man får lyst til at opholde sig. Det smukke trægulv fuld af glans og spændende liv imponerer og fortsætter videre ind til opholdsstuen. Her er rigtig god plads og med dagslyset bragende ind af de store vinduespartier mod udestuen er skabt et fantastisk miljø, hvor mange forskellige indretninger vil være præsentable.

Udover forældresoveværelse indeholder ejendommen hele 3 regulære værelser, som alle fremstår med store vinduespartier, flotte trægulve og med rigtig fin plads. Her vil det være let at indrette sig og danne sin helt egen, personlige oase, hvad enten man er baby, en fræk dreng på 6 eller den nyudklækkede teenagepige.

Det hvide badeværelse er udstyret med glasbruseniche, som kan foldes ind og således frigiver mere gulvplads, når den ikke er i brug. Nedfældet håndvask i hvidt skabsarrangement og ekstra væg med skabe giver fine muligheder for opbevaring af håndklæder, plejemidler osv. De travle morgenstunder, hvor der er rift om plads foran spejlet kan en del af familien heldigvis henvises til det lille gæstetoilet.

De 125 kvadratmeter er her på Bygvænget 7 sammensat og fordelt helt fantastisk og selvom byggeåret siger 1969, så fremstår ejendommen særdeles tidssvarende, moderne og med alt hvad en familie behøver. Med til udendørsfaciliteterne hører en dejlig stor garage med dertilhørende udhuse og skurer, ligesom den store flisebelagte indkørsel giver god plads til parkering samt evt. henstillen af båd eller campingvogn.

Her i Herfølge får I som familie en oplagt mulighed for at etablere jer i en hyggelig by med sit eget lokalsamfund, hvor alle hverdagens fornødenheder er lige ved hånden. Der er ordnede forhold når de daglige indkøb skal foretages, idet byen har flere forskellige supermarkeder med lange åbningstider. Herudover findes i byen eget bageri, blomsterforretning og pizzeria. Når det drejer sig om børnene skolegang kan vælges mellem både folkeskole og 2 forskellige private skoler, ligesom udvalget af børnepasningsmuligheder også er bredt. Fra stationen kører toget med kurs mod hhv. Næstved og København, ligesom HT-busserne også flittig lægger vejen forbi.

I byens kirke afholdes året rundt mange spændende arrangementer for både børn og voksne og på biblioteket ligeså. Hertil kommer den smukke natur, som Herfølge er omgivet af. Man skal ikke langt udenfor byskiltet før åbne marker melder sig og et frodigt landskab præsenterer sig. Blot 8 km væk ligger Køge, som altid er et besøg værd, hvad enten man har café- eller restaurantbesøg, shopping eller kulturelle tiltag på programmet. En tur forbi Køge Torv en onsdag eller lørdag er altid en succes og måske en dukkert ved det nye område ved Køge Marina er det børnene stemmer for.

Er denne familievilla mon jeres nye hjem? Så kom ud af jeres vinterhi og oplev, at her på Bygvænget 7 er det allerede forår!
Ansvarlig ejendomsmægler: Tanja Poulsen Mathiesen tlf.: 24 6464 55 / 70 254 264 mail: sydkysten@minbolighandel.dk.

Går du i salgstanker? Kontakt MIN BOLIGHANDEL for en uforpligtende salgsvurdering. Bolighandel fra A til Z - også fremvisninger - salærer fra kr. 35.000 inkl. moms.
 
Ejendomsmæglere på KEYBO.dk     Boligleksikon
KEYBO.dk - Engtoftevej 7,st. - 1816 Frederiksberg C - kontakt Johnnie Ankjær – 21 44 18 18