Beskrivelse
Velkommen til denne velholdte murstensvilla fra 2008, der med fire gode værelser, gulvvarme i hele huset og en dejlig have indbyder til et skønt familieliv.
I bliver budt indenfor i entréen, der med indbygget skab og indgang til bryggerset bliver fastslået som et veludnyttet rum. Selve bryggerset er ligeledes yderst funktionelt med vaskefaciliteter og fine skabe - her bemærker I i særdeleshed den stilrene røde tråd, villaen er ført i, hvilket også gør sig gældende i køkkenet, det næste rum, I træder ind i. Dette Kvik-køkken er installeret i 2019, og de mørke, moderne materialer, der dominerer, spiller harmonisk sammen med ovenlysvinduet - hvilket resulterer i et utroligt behageligt rum, hvor mange timer kan gå med at kokkerere måltider eller bage med familien.
Køkkenet er i åben forbindelse med spiseafdelingen, som inviterer til samvær og samtaler, og så leder dette rum både ud på grundens terrasse og ad franske døre ind i opholdsstuen. Her finder I et ideelt afslapningsrum, hvor brændeovnen skaber hyggen, og imponerende vinduespartier laver et godt udsyn til haven. Herfra kan I bevæge jer videre til to af hjemmets soveværelser, hvoraf det ene er flot indrettet med stor garderobe og badeværelse. Det er især her, boligens tidløse ånd er iøjnefaldende, da badeværelset er opført i moderne materialer med separat bruseniche og godt med skabsplads. Vender I blikket mod den anden ende af boligen, ser I et lignende badeværelse samt en børneafdeling, der består af de to resterende soveværelser - og de begge er meget indretningsvenlige, for hvordan I end kunne ønske jer at skabe jeres individuelle rum - alle kan altså have plads til både skrivebord, seng og hobbyelementer. Lyder det ikke dejligt?
Haven matcher huset og er super nem at holde med en stor plæne og fine frugttræer - men den har stadig potentiale for andre elementer, som at anlægge flere bede eller køkkenhave - det er kun fantasien (eller mangel på grønne fingre), der sætter grænser! Dette grønne område byder på en dejlig stor terrasse, hvor mange timer med afslapning eller grill kan foregå - og så er der flisebelagt indkørsel, en god dobbelt carport samt et redskabsrum, hvor der er plads til al værktøjet. På grunden finder I også et godt udhus, hvor havemøbler eller hobbyelementer kan gemmes væk.
Ønsker I at bevæge jer ud i området, kan I via en fin sti komme til både skole og sportshal, og så byder byen da også på indkøb, daginstitution, offentlig transport og fritidsaktiviteter for både de store og de små. Ønskes udflugter, er Slagelse kun en 15 minutters køretur fra boligen, hvor shopping, bibliotek og svømmehal finder sted. Og er det naturoplevelser, I er ude efter, er Stillinge Strand kun fire minutter væk i bil. I disse rolige omgivelser kan I virkelig føle jer hjemme!
Ansvarlig ejendomsmægler: Hanne Steenberg, tlf. 22987488 mail: hanne@minbolighandel.dk
Går du i salgstanker? Kontakt MIN BOLIGHANDEL for en uforpligtende salgsvurdering. Bolighandel fra A til Z - også fremvisninger.