KEYBO.dk
Log på  Du er ikke logget på
Error loading MacroEngine script (file: /cart/mini-cart.cshtml)
KEYBO.dk  
 

Få 3 tilbud

Er du i tvivl om hvilken ejendomsmægler du skal invitere til at vurdere din bolig? Det kan KEYBO hjælpe dig med og det er helt gratis, En Keybo medarbejder ringer dig op, vi afklarer dine forventninger og finder de bedst egnede ejendomsmæglere.

Bestil her

Vester Korupvej 51, Korup
9560 Hadsund

Sag:N1095
Ejendomstype
Nedlagt landbrug
Økonomi
Kontantpris
kr. 1.195.000
Arealer m.m.
Boligareal
244 m2
Bebygget areal
144 m2
Grundareal
6.269 m2
Andet
Opførelsesår
1877
Liggetid
793
Kvadratmeterpris
kr. 4.898
Prisændring
-%
Energimærke
C
Oprettet
14-07-2017
Opdateret
16-09-2019
Erhverv
Til leje
N
Til salg
N

Få et godt boligkøb

Vi kan hjælpe dig med
rådgivning og
attraktiv finansiering

 

Få et tilbud

Energimærke, Tilstandsrapport og Eleftersyn til 8.848,-

Beskrivelse

Lige midt i landsbyen Korup finder vi denne flotte og meget velpassede nedlagte landejendom - herfra er der kun ganske få kilometer til både Bælum, Terndrup og Hadsund!

Desuden max. en halv times kørsel til både Aalborg, Hobro og Randers - endda kun ca. 20 minutters kørsel til Aalborgs syd- og østlige erhvervs- og vidensområder.

Korup ligger i dén grad i et smørhul med alting lige omkring sig - både Mariager Fjord, Øster Hurup og Kattegat få kilometer væk, Rebild Bakker og Rold Skov i modsatte retning, og også den smukkest tænkelige og alsidige natur i nærområdet - bakket terræn og masser af skov, som indbyder til gå-, løbe- og cykelture. I omegnsbyerne findes ALT i indkøb, fritidsaktiviteter mv., ligesom her er gode og velfungerende skoler - både skolebusser og offentlig transport holder i øvrigt lige udenfor døren!

Så med andre ord har vi med ejendommen her flyttet den landlige idyl ind midt i landsbyen - Korup Bæk løber direkte gennem baghaven, så her kan man sidde på sin egen havebænk og krydse fingre for, at både ål og ørreder har lyst til at bide på krogen! Ejendommen har et samlet jordtilliggende på 6.269 m2, så der er også god mulighed for at have fx et par heste!

Ejendommens stuehus er opført i 1877, og byder på hele 244 gode boligkvadratmeter - fordelt med 144 m2 i stueplan og 100 m2 på førstesalen. Ejendommen er løbende renoveret, og fremstår utrolig flot og velpasset både ude og inde. Al renovering er foretaget nænsomt og med behørig hensyntagen til husets alder, hvorved sjæl, charme og originalitet er bevaret - her er i bogstavelig forstand højt til loftet, og alt fremstår lyst og venligt og med bl.a. flotte plankegulve, trælofter og synlige bjælker.

Huset rummer i stueplan følgende: Stor entré/bryggers. Stor forgang/hall med trappen til førstesalen. Flot lyst badeværelse med bruseniché. Stort køkken/alrum med flot nyere køkken i skarpe kontrastfarver, desuden god spiseplads. To store stuer, begge med brændeovn, og indrettet som henholdsvis spise- og opholdsstue. Stort soveværelse samt yderligere to gode værelser. Fyrrum - huset opvarmes med nyere gasfyr, og oppebærer det fremragende energimærke C!

Overetagen byder i midten på stort repos/forstue med fantastisk lysindfald - en ideel placering til fx en hjemmearbejdsplads! Desuden to store gode og regulære værelser.

Til ejendommen hører der yderligere 3 gode og meget velholdte udbygninger - henholdsvis tidligere svinestald, kostald og lade. Adgang til disse via elektriske porte.

Udenomsarealerne består udover et par mindre jordstykker af skøn have med bl.a. urtehave og drivhus. Desuden dejlig lukket gårdsplads, hvor der også er anlagt stor terrasse og have med de fineste hyggekroge.

KORT SAGT EN MEGET SPÆNDENDE OG VELPASSET EJENDOM, SOM RUMMER ET VÆLD AF MULIGHEDER!!!

RING ENDELIG FOR EN FREMVISNING PÅ TLF. 70 25 66 00 - VI STÅR KLAR ALLE UGENS 7 DAGE...

EVT. BYTTE MED EJENDOM MED JORDTILLIGGENDE!
 
Ejendomsmæglere på KEYBO.dk     Boligleksikon
KEYBO.dk - Engtoftevej 7,st. - 1816 Frederiksberg C - kontakt Johnnie Ankjær – 21 44 18 18