KEYBO.dk
Log på  Du er ikke logget på
Error loading MacroEngine script (file: /cart/mini-cart.cshtml)
KEYBO.dk  
 

Få 3 tilbud

Er du i tvivl om hvilken ejendomsmægler du skal invitere til at vurdere din bolig? Det kan KEYBO hjælpe dig med og det er helt gratis, En Keybo medarbejder ringer dig op, vi afklarer dine forventninger og finder de bedst egnede ejendomsmæglere.

Bestil her

Kystvej 23, 2. TH.
7130 Juelsminde

Ejendommen er solgt.

Få et godt boligkøb

Vi kan hjælpe dig med
rådgivning og
attraktiv finansiering

 

Få et tilbud

Energimærke, Tilstandsrapport og Eleftersyn til 8.848,-

Beskrivelse

Lige der, hvor solopgangene begynder, og hvor det grønne græs smelter sammen med den fineste sandstrand, kan I lige nu opleve en unik liebhaverbolig på adressen Kystvej 23, 2. th. i Juelsminde, hvor alting går op i en højere enhed, og hvor eksklusive materialevalg går hånd i hånd med den smukkeste udsigt, I overhovedet kunne drømme om!

Der er tale om en gennemført lejlighed på 2. sal med havudsigt til den smukke natur, der på malerisk vis forandrer sig for øjnene af jer året rundt; farver og nuancer ændrer sig fra årstid til årstid, når i kigger mod Lillebælt. Ved vandkanten er både Bjørnsknude, Æbelø og Fyn inden for rammen af jeres udsigtspunkt.

Lejligheden byder jer velkommen til hele 123 kvm foruden den vestlige solrige terrasse, hvor I kan følge med i solens færd henover himlen; lige fra højlys dag til dybrøde solop- og nedgange. Boligen præsenterer sig med egetræsgulve og dejlig gulvvarme overalt ? badeværelset, toilettet og bryggerset (med vaskesøjle og teknik) fremtræder med klinkegulve.

Boligens hjerte er det store alrum, der forener et flot køkken med bordplade af eg og masser af skabs- og skuffeplads samt en skøn stue med storslået udsigt! Fra stuen ledes I videre til til lejlighedens to værelser med indbyggede skabe, som er placeret på hver sin side af badeværelset.

I kommer til at bo i et kompromisløst kvalitetsbyggeri fra 2007, der står med en gulmuret facade, elevator i opgangen, private depotrum til beboerne og en stor parkeringskælder i det underjordiske garageanlæg, hvor i er sikret parkeringsplads. Derudover er der også anlagt parkeringspladser foran ejendommen til gæster m.m., og ellers står bygningen bare omkranset af grønne, fredede områder, som sikrer en masse luft, plads og ro.

Hele herligheden befinder sig som sagt kun ganske få skridt fra vandet og stranden med tilhørende badebro, hvor I for alvor kan mærke og blive ét med naturen året rundt. Der er tale om en unik beliggenhed for enden af en lukket vej, som garanterer jer en fredfyldt hverdag ? med helt uden at gå på kompromis med hverdagens mange highlights. Juelsminde byder både på fine indkøbsmuligheder, golfklub, lystbådehavnen, skole og daginstitution samt butikker og skov, og ellers tager det ikke mere end 20-30 minutter at ramme de større nærliggende byer Horsens og Vejle.

Hvorfor skal I købe denne bolig? Fordi den er selve indbegrebet af alt, hvad boligdrømme er lavet af! Livskvalitet i sin reneste form, hvor der er tænkt på hver en detalje, og hvor udsigten alene er nok til at slå benene væk under enhver! I må ikke snyde jer selv for at opleve denne udsøgte perle på Kystvej 23, 2. th.

 
Ejendomsmæglere på KEYBO.dk     Boligleksikon
KEYBO.dk - kontakt Johnnie Ankjær – 21 44 18 18